Positiv tænkning – Dine tankers kraft

Føl dig bedre tilpas, få mere energi og velbehag, en bedre udstråling der smitter positivt af og forbedrer hverdagen på jobbet og privat.

Har du brug for et foredrag der løfter energien, giver masser af stof til eftertanke og efterlader deltagerne i en positiv stemning? Så oplev et som rusker og tuner hjernecellerne.

Foredraget byder på tidløse indsigter der hænger ved og er lette at anvende. Indsigter om hvordan vi, med de kompetencer og ressourcer vi allerede har, øger vores energi, trivsel og glæde, og ikke mindst - uden stress – forbedrer vores effektivitet og kreativitet.

Hvordan ville det være, hvis alt dette kunne blive let tilgængeligt, så hverdagen forbedres og balance mellem job og privat bliver endnu bedre? Hvordan ville det være, let at erstatte stress, ineffektivitet, manglende kreativitet, negativ energi og ubehag med fryd, velbehag og tilfredshed samtidig med at de ressourcefyldte, styrkende og sunde tilstande bibeholdes? Ville det ikke være værd at høre mere om?

Foredraget henvender sig til

  • Virksomheder der ønsker inspiration til at øge effektiviteten, kreativiteten, trivslen og arbejdsglæden og få mere ud af deres eksisterende ressourcer.
  • Foreninger og organisationer der ønsker at give sig selv eller deres medlemmer en ressourcefyldt indsprøjtning som åbner for mere energi, optimisme og potentiale.
  • Særlige lejligheder og arrangementer hvor der ønskes tankevækkende input om at gøre hverdagen bedre og sjovere.

De fleste mennesker ved, at succes, sundhed, velvære, energi og glæde udspringer fra hvordan vi har det og vores mentale tilstand. At den udspringer fra hvordan vi er i stand til at tilpasse, forbedre og udnytte vores mentale og følelsesmæssige ressourcer.

Alt dette opnår vi via anerkendte mentale metoder og nye indsigter i mental sundhed og tankernes kraft. Indsigter kun de færreste har kendt til og anvendt længe, men som er afgørende for vores resultater og velvære. Denne viden er ofte en overset faktor i mange af livets aspekter, men ikke desto mindre én af de vigtigste.

Har du tænkt på hvordan det kan være, at nogle mennesker:

  • Altid er positive, overskudsagtige og klarer alle udfordringer, mens andre er negative, uoplagte og lader småting virke uoverkommelige?
  • Rykker effektivt, mens andre tager det ene kursus efter det andet, læser den ene bog efter den anden og alligevel ikke kommer videre?
  • Fokuserer på deres muligheder og kompetencer, mens andre fokuserer på begrænsninger og det de ikke kan?
  • Bliver sundere og helbreder sig selv, mens andre forværrer deres tilstand på trods af professionel hjælp?
  • Opnår gode resultater og mål, mens andre ikke gør?

Foredraget sætter på en enkelt måde fokus på mental sundhed og trivsel og efterlader lytterne med stof til eftertanke, og stof der straks kan anvendes. Det formidles på en ukompliceret, inspirerende og underholdende måde der åbner for nye vinkler. Der opstår en effektiv og lærerig udvikling - og hverdagens udfordrende situationer sættes i et positivt perspektiv.

Foredraget indhold, varighed og pris

Indhold (vejledende – er afhængig af behov og varighed):

  • Mindfulness, meditation og mental træning.
  • Visualisering og mental forberedelse.
  • Mental sundhed og fysisk velvære.
  • Vedvarende energi, overskud og glæde.
  • Følelsernes effektivitet og potentiale.
  • Kreativitet og innovation.
  • Vaner der gavner.
  • Manifestation (at få tingene til at ske).
  • Praktisk øvelse (mindfulness, meditation og kontrolleret afslapning).

Varighed:

Foredraget er typisk af én til to timers varighed, og kan naturligvis tilpasses behov og program.

Pris:

  • Virksomheder, offentlige arbejdspladser og fagorganisationer: kr. 12.000,-
  • Foreninger og organisationer (handicap, patientforeninger, frivillige og lignende): kr. 6.000,-

OBS: Desværre har ikke alle foreninger og organisationer så mange midler. Da jeg oplever, at jer der har, gerne betaler for en inspirerende, underholdende og lærerig oplevelse, er jeg naturligvis fleksibel med prisen, hvis I er én af dem der ikke har midler til ovenstående pris. Så kontakt mig alligevel, så vi finder en løsning. På den måde er vi er alle med til at gøre en positiv forskel – både jer der har midlerne og jer der ikke har så mange!

Alle priser er eksklusiv moms og transport (i henhold statens kilometertakt) og inklusiv indledende forventningsafstemning, forberedelse og transporttid.

Lidt om min baggrund

Jeg har flere års undervisningserfaring fra mange sammenhænge og er instruktør i mindfulness, mental træning og udvikling med Silva Metoden. Jeg er certificeret NLP Master Practitioner, Coach og Stresscoach og har gennemført grundkursus i Metamedicin.

Desuden har jeg erfaring fra mange timers foredrag, coaching og rådgivning og har hjulpet mennesker til klarhed og fornyet handlekraft til realisering af deres mål.

Jeg er forfatter til 2 bøger og der er mere på vej. Mit ønske er, at vi udnytter flere af vores ressourcer til at gøre livet bedre, lettere, sjovere, sundere, rigere og smukkere.

Her er lidt om hvad andre siger:

>>Du leverer en fantastisk indlevelse og præsentation af virkelige eksemplar, som de fleste kan identificere sig med – Tak for det!<<

Helle Lindegaard Poulsen, Coach

>>Thomas er glad, positiv og meget inspirerende under hele forløbet. Han er meget nærværende og opmærksom. Ingen tvivl om at han glæder sig hver gang han holder kursus.<<

Kirsten Wentzel, Finansiel Controler

>>Thomas er nem at blive inspireret af. Han har en humoristisk, ærlig og autentisk facon der skaber tillid.<<

Gitte Kamp, Veterinær Sygeplejerske og Veterinær Nutrition Advisor

>>Thomas´ historier, metaforer og private oplevelser, som han fortæller med ydmyghed og humor, er fantastiske.<<

Jeanette Bach, Coach, NLP og Enneagram Master

>>Thomas er god til at formidle stof og at komme med eksempler. Han har energien til at få alle med og er inspirerende at høre på. Fantastisk!.<<

Gitte Vase, Business Development Manager