Krisetider vækker både bekymring og frygt. Frygt for fremtiden, for om levestandarden kan bevares eller frygt for hvad forandringer medfører.

Jeg hører tit andre sige, at vi kommer stærkere ud af kriser. At den erfaring kriserne giver os, er noget vi ofte kan bruge positivt fremover. Når jeg tænker tilbage på de store udfordringer og kriser jeg selv har med i rygsækken, kan jeg godt nikke genkendende til dette, og for mig betyder det, at vi med fordel kan rette vores fokus mod det vi lærer af kriser. Det der får os til at gro og stå bedre og stærkere på den anden side – hvis vi altså formår at gå hele den seje vej og ikke bliver hængende i krisen.

De mennesker der har mærket kriser på egen krop ved, at det koster energi at gå igennem dem – og ofte mere energi end vi vil være ved. Vi ved også, at det er forbundet med usikkerhed, negative tanker og ubehagelige følelser. Jo mere vi mærker disse ubehageligheder, jo værre oplever vi krisen og des mere fylder den. Til trods for at det ikke er “bare lige” at gå igennem svære tider, kan vi med fordel være opmærksom på hvad vi tænker om den. Tænker vi:

>>’Krise’ eller ‘Nytænkningens tid’?<<

Der er en række ulemper der følger med de ubehagelige tilstande og følelser. Vores:

• Evne til at se muligheder begrænses.
• Kreative evner lukkes ned.
• Risikoen for dårlig helbred og sygdom stiger.
• Mentale evner forringes.

Det er selvfølgelig ikke noget der sker på kort sigt. Men hvis vi er disse tilstande for meget, vil vi desværre blive bedre til at fremkalde dem igen og igen!

Så når det nu forholder sig sådan, ville det så ikke være bedre at rette vores fokus mod fordelene ved kriser (ja, jeg ved det er lettere sagt end gjort, men lad os lige tage “mulighedernes hat” for en stund)? I stedet for at blive ved med at være bange og bekymrede, kan vi bevæge os hurtigere igennem ubehagelighederne ved at fokusere på det vi skal lære og acceptere for at komme videre. Vi skal have tillid til at der kommer bedre tider med nye muligheder. Så vil vi blandt andet:

For at rette vores opmærksomhed mod noget mere behageligt, sundere og givtigt, kan vi stille spørgsmål som:

>>Vi får det ikke bedre af at fokusere på det ubehagelige<<

Har du tænkt på hvad du afspejler, hvad det er for signaler du sender og om du giver dig ud for at være den du virkelig er?

Konstant afspejler vi hvem vi er, eller hvad vi giver os ud for at være. Måske er den vi giver os ud for at være, den vi virkelig er. Hvis det modsatte er tilfælde, kan det opleves meget stressede og anstrengende. Dels fordi vi ikke lever i forhold til vores værdier og dels fordi, det er svært at opretholde noget vi ikke er (vi kan ende med at krakelerer).

Måske virker det vigtigt at se ud på en bestemt måde, gøre nogle bestemte ting eller eje noget særligt. Hvis dette er i fuld harmoni med den ‘virkelige dig’, vil det føles let og befriende. Hvis ikke, vil det føles forkert og dræne for energi og gejst (måske uden at vi nødvendigvis at ved hvorfor).

En måde du kan finde frem til hvor dit liv afspejler den ‘virkelige dig’, er ved at mærke om det føles rigtigt i kroppen. Du kan spørg dig selv:

Når jeg gør dette, eller er i denne situation, føles det så vedvarende rigtigt i min krop?

Du kan anvende spørgsmålet på rigtig mange områder; på arbejdet, i samtaler, på shopping, når du spiser, i din fritid, i samvær med andre mennesker osv. Hvis det vedvarende føles godt i kroppen, er du i dit rette element og på rette vej. Hvis ikke, kan du med fordel ændre situationen til noget der føles mere rigtigt. Så dræner du ikke dig selv for energi og gejst (det kan du få inspiration i nogle af mine andre artikler, blandt andet i denne ”Nysgerrighed: Succes med vaner“).

Her er en række eksempler på hvordan du spejler dig selv:

• Din væremåde afspejler dine vaner.
• Dine vaner afspejler dine handlinger.
• Dine handlinger afspejler dine ord.
• Dine ord afspejler dine tanker.
• Dine tanker afspejler væremåde.
• Dine reaktioner afspejler dine følelser.
• Dine muligheder afspejler din indstilling.
• Dine holdninger afspejler din fleksibilitet.
• Dine begrænsninger afspejler din tro.
• Din selvindsigt afspejler din udvikling.
• Dine bekymringer afspejler din frygt.
• Din viden afspejler din nysgerrighed.
• Din sundhed afspejler din levemåde.
• Dit humør afspejler din tilstand.
• Din begejstring afspejler hvad der driver dig.
• Dine afhængigheder afspejler dine udækkede behov.
• Din modstand afspejler din sårbarhed.
• Din succes afspejler din vedholdenhed.
• Dine børn afspejler dig i forældrerollen.

Jo mere du er den du virkelig er, jo mere er du i balance med dig selv.

PS: Hvis du har idéer til flere afspejlinger, er du velkommen til at sende dem i kommentarfeltet :-)

Kosten er et varmt emne i medier, på arbejdspladser og institutioner. Spørgsmålet om hvad vi skal spise og hvor meget – og hvor meget vi må spise af usund mad – vendes og drejes igen og igen. Ofte med forskellige svar. Men findes der reelt sund og usund kost?

Mange mennesker vil gerne spise sundere og tabe sig. Når snakken falder på hvordan de håndterer processen med at spise bedre, vælger nogle at have én dag om ugen hvor de må spise hvad de vil - også det der ikke er godt at spise.

Tænk lige nærmere over det: Hvordan kan det være at vi har behov for at indtage alt det som vi godt ved ikke er godt for os? Hvordan kan det være at vi overhovedet tænker tanker, som ”En dag med eller lidt af det usunde betyder da ikke noget?” Hvordan kan det være at vi skelner mellem sund og usund kost? Skulle vi ikke hellere skelne så det er til at forstå:

>> Der findes kost og der findes gift <<

Således at ’Kost’ er madarter der gavner og styrker vores krop og sind. Kost der gavner vores biologiske systemer og tilfører dem det de har brug for. ’Gift’ er alt det som ikke gavner kroppen og sindet. Det der dræner, belaster og efterlader affald i vores biologiske systemer. Det der gør, at vores krop og sind ikke fungerer optimalt.

Hvor går grænsen for hvad der er gift og ikke er gift? De fleste betragte det der skader her og nu, og tager livet af os, som gift. Mens det der skader os langsomt, og tager vores liv på længere sigt, betragtes ofte kun som usundt. Hvor er fornuften og logikken lige i det?

Ofte indtager vi gerne usund kost. Hvor mange ville gøre det, hvis vi betragtede det usunde som gift? Nok ikke ret mange? At skelne mellem kost og gift vil pege i retning af, at der ikke findes sund og usund kost. Kun kost der gavner os eller kost der ikke gør.

Mange af vores sundheds- og velværemæssige udfordringer har grobund i hvad vi tænker om kost. Hvad vores holdning er til det vi indtager. Hvis vi ændrer vores tanker, holdninger og oplevelser om kosten mod det der reelt er kost – og undgår giften – vil det stille og roligt ændrer vores madvaner til det bedre – og vi (og samfundet) ville langsomt blive sundere.

>> Du bliver ikke hvad du spiser, men hvad du tænker om det du spiser <<

Jeg har stor gavn af at stille følgende spørgsmål med hensyn til den kost jeg har til rådighed:

1. Er det en hjælpsom kost, en kost der gavner min krop og mit sind? Hvis ja, værsgo at nyde den.
2. Hvis nej, hvilken hjælpsom kost - der samtidig giver mig en bedre oplevelse - kan jeg erstatte den med?

Hvis jeg eksempelvis har en sodavand til rådighed, spørger jeg:

1. Er sodavand en hjælpsom drikkelse, en drikkelse der gavner min krop og mit sind? Mit svar er ”Nej”.
2. Hvilken hjælpsom drikkelse - der samtidig giver mig en bedre oplevelse - kan jeg erstatte den med? Mit svar er ”Smoothie” eller ”Kildevand med citronsmag”.

Det er velkendt for alle, at hvis vi i små skridt forbedrer vores kostvaner, vil det på lang sigt have en stor effekt. Vi vil blive sundere og få mere energi - og mange gange giver de hjælpsomme madarter en bedre oplevelse, både smags-, velværemæssigt og visuelt.

Bon appetit!

Et farverigt liv byder på muligheder, og muligheder byder på farve i livet. I metaforisk forstand, kan vi lade os inspirerer af chokolade: Tænk på Smarties og M&Ms chokolade – et væld af indbydende farver der ikke er til at gå udenom.

Forstil dig, hvis Smarties og M&Ms chokolade ikke var farverige, men en kedelig grå farve. Forestil dig én skål fyldt med farverige stykker og én fyldt med kedelige grålige stykker. Hvilken af skålene ville fange din interesse? Selv ville jeg starte med den farverige skål. Som en ven sagde:

>> Livet og mennesker er Smarties – fuld af farver – og vi skal holde fokus på dem. <<

Jimmy Bjørg Jensen

De fleste værdsætter, at det der ser indbydende ud. Vi tiltrækkes af farver og spiser gerne farverig kost. Det kan vi overføre til andre områder i livet: At fokusere på det farverige med hensyn til muligheder i livet. Her har mange desværre tendens til at fokusere på den kedelige grå masse af begrænsninger, bekymringer og situationer der ikke er ok. At have fokus på det negative, på fejl, på ”ikke god nok” osv. Situationer der fjerner livets farver – lukker ned for et liv i muligheder.

Farver er levende og skaber en vifte af nuancer. En vifte der åbner for nye kombinationer og muligheder. Et liv der er sort og hvidt har ikke den samme bredde vifte af nuancer og muligheder for kombination. Det samme gælder for vores tanker og kreativitet; nye og kreative tanker og muligheder udspringer sjældent af en sort og hvid tankegang (en enten eller tankegang). De udspringer mere fra farverige og nuancerede tanker der er åbne for et utal af kombinationsmuligheder.

Præcis som vi kan sammensætte og kombinere et utal af farvenuancer, kan vi med nye og kreative tanker der skabe grobund for idéer og muligheder. Noget der gør livet mere farverigt. Når du er i en situation kan du med fordel være opmærksom på om du har en ’farverig’ eller en ’ sort og hvid’ tilgang til den – om du har fokus på muligheder eller ej.

>> Livet er som Smarties – og vi skal være smarte i livet <<

Nu er det tid til et godt stykke chokolade. Lækkert!

Vores livsstil er mere og mere præget af små hurtige her og nu glædespeaks frem for vedvarende lykke og tilfredshed der holder resten af livet.

Konstant bliver vi indoktrineret fra samfundet, medierne og sociale relationer om hvordan vi bør leve livet rigtigt. Vi fyldes med signaler om hvad vi har brug for, hvad der er rigtig at gøre og hvordan vi får den rigtige tilværelse. Vi skal have status, et særligt udseende, eje de rigtige ting og gøre karriere. Men hvilken værdi har alt dette hvis vi i det lange løb ikke er fuld af glæde og tilfredshed der udspringer fra vores indre?

>> Enhver indre ikke opfyldt lykke, kan blive en ulykke. <<

Franz Kafka

Hvem har ikke gjort, købt eller sagt noget i forventning om, at blive mere lykkelig? Blot for at opdage, at lykken var ganske kort? Det har jeg, masser af gange. Det har lært mig at lykken ikke kommer udefra, men fra vores indre. En indre glæde og tilfredshed vare ved og afspejler sig positiv i det ydre.

På trods af at vi inderst inde godt ved at glæde og lykke kommer fra vores indre, er der rigtig mange der søger disse tilfredsstillende følelser uden for dem selv. Vi shopper nye ting, får et nyt job, tjener flere penge, finder en ny partner, forbedrer boligen med mere og oplever kun korte glædespeaks (korte følelser af lykke og tilfredshed). Når den ene glædespeak er klinget af igen, må vi atter til at finde noget der kan skabe en ny. Sådan forsætter det når vi søger lykken i det ydre.

Jeg hørte engang én person sige: ”Jeg bliver ikke lykkelig sammen med dig før vores hus er sat i stand og moderniseret.” I samme sekund for en kedelig tanke gennem mit hoved: “Er det så helt sikkert at parret derefter vil være lykkelige sammen, eller dukker der blot noget nyt op som skal være bedre inden de kan være lykkelige?” Hvis det var tilfældet, bliver det nok aldrig rigtig godt for dem. De vil hele tiden have behov for ydre glædespeaks som – for en stund - kan tænde deres glæde på ny.

Havde parret haft en indre glæde og lykke, ville de ikke have behov for at få det ydre på plads først. Så vil de kunne bo (næsten) hvor som helst og i (næsten) hvad som helst, og stadig være glade, tilfredse og lykkelige. De vil bedre kunne  hvile i deres egen indre lykke og opleve én mere vedvarende glæde og tilfredshed.

At styrke sin vedvarende glæde og tilfredshed, uanset hvad der sker i den ydre verden, er noget vi skal lære og løbende øve os på. Vi skal eksempelvis lære at være i balance med os selv, tro på at der er en god og positiv mening med der sker (også selvom det umiddelbart virker som noget negativt) og acceptere en situation som den nu er. For mange er dette et stort skridt og en kæmpe udfordring at lære sådanne rummelige egenskaber. Til gengæld er udbyttet, at du får mere glæde, sundhed og energi der smitter positivt af på mange områder.

>> For en del år siden havde jeg en svær periode. Jeg var langtidssygemeldt på grund af konstant svimmelhed, og fordi lægerne umiddelbart ikke var i stand til at finde årsagen, tiltrak jeg mig samtidig en depression. Det var yderst kedeligt og jeg ikke var i stand til at lave ret meget. Efter noget tid, hvor jeg havde ledt efter det positive i min situation, dukkede der pludselig en mening op for mig: At træne mig selv i at finde glæde og tilfredshed ved de små ting. Små ting som forandringer i naturen, at jeg trods alt var i stand til at rydde lidt op, lave lettere mad og handle lidt ind. Noget som jeg normalt ikke var opmærksom på at finde indre glæde ved. <<

En meget kedelig og svær periode lærte mig, at være mere tilfreds og finde glæden i mit indre – uanset de ydre omstændigheder. En læring jeg har haft meget glæde af sidenhen.

Øv dig i at være mere taknemmelig og glad for det som er, for den du er, for det du kan og for det du har. Gør det hver dag, så tit du kan. Læs nogle bøger om finde indre glæde og tilfredshed. Der findes et hav af dem. Der er masser foredrag og kurser på området (jeg kan eksempelvis anbefale mentaltræning og mindfulness med Silva Metoden). Alt sammen noget der kan hjælpe os på rejsen fra ydre til indre glæde. For langt de fleste er rejsen en proces. En proces hvor det tager tid at finde deres indre glæde – og den er det hele værd.

>> Kortsigtet glæde kan findes i vores ydre - vedvarende glæde skal findes i vores indre. <<

Lær om sundhed på et bredere plan end bare motion, kalorier og let kost. Du kan spille på flere spændende tangenter og forbedre din sundhed på den måde der passer til dig.
- Artiklen er den sidste i en række på seks artikler om Nysgerrighed: En nøgle til succes.

For mange handler sundhed om sund kost, motion og lægebesøg. Det er vigtige faktorer der kan fremme sundheden. Det er samtidig kun en del af alle de muligheder vi har for at forbedre vores sundhed.

Vi kan med fordel betragte sundhed som en overordnede tilstand for vores samlede ve og vel. En tilstand der kan styrkes på rigtig mange måder.Vi behøver ikke at vente på, at eksperter gør os interesseret i at pleje legemet, kost og forebyggelse af sygdom. Vi kan øge vores nysgerrighed og høste frugterne længe inden.

Fremtidens læge vil ikke ordinere medicin, men vil gøre sine patienter interesseret i at pleje legemet, kost og årsag til og forebyggelse af sygdom.

Thomas A. Edison, amerikansk opfinder

Der findes desværre ikke nogen vidunderpille, medicin eller en kur der bare helbreder vores skavanker og gør os sunde her og nu. Medikamenter bør bruges i nødstilfælde. Til at lukke hullet mens vi sætter ind på andre relevante og helbredende områder. Ellers vil vi blot skubbe problemet foran os og før eller siden betale prisen.

Alt for mange er ikke nysgerrige nok omkring sundhed. Synd for én af de bedste nøgler til mere sundhed er først og fremmest at være nysgerrig. Nysgerrig inden for områder som:

• Mental sundhed – mindfulness, gode tanker, følelser, overbevisninger og vaner
• Naturlig mad og drikke – undgå giftophobninger i krop og hjerne
• Rolige nærmiljøer – undgå stress og psykisk belastning
• Sunde fjernmiljøer – undgå kemiske varer, forurening og elektrisk stråling
• Fysisk sundhed – bevægelse og motion
• Kærlighed – nærende berøring og seksualitet
• Med mere

Der findes sikkert mange andre områder der også har indflydelse på vores totale sundhed. Det indikerer, at der er meget at være nysgerrig omkring og at vi kan gøre mange ting for at blive sundere. I skrivende stund er mental sundhed, naturlig kost og drikke og kærlighed øverst på min fokusliste. Blandt andet fordi de områder interesserer mig. Derfor er det let for mig at være nysgerrig omkring dem, at lære mere om dem og indføre dem i min hverdag.

Jeg tager langsomt mere og mere ind i takt med, at der er plads. Derfor vil nye områder på sigt fange min interesse. Min erfaring er, at jo mere jeg lærer om sundhed, jo mere får jeg lyst til selv at blive sundere. Det er som en positiv selvforstærkende cirkel, der gør det sjovere og sjovere!

Der findes tusindvis af teorier om kost, motion og kontrol af stress – kort sagt; om hvordan vi opnår optimal sundhed. Alle teorierne har hver deres meninger om hvad der er rigtigt for dig, og hvordan du bør leve. Sug det til dig, som du har lyst til. Men sørg under alle omstændigheder for at være nysgerrig om din sundhed, så du bliver bedre og klogere på området. Der er mange veje til mere sundhed.

Husk at når du forbedrer din egen sundhed, er du også med til at forbedre andres.

Rigtig mange tror ikke på deres håb. Enten fordi de er bange for at blive skuffet eller tror at håb ikke bliver virkelighed. Er vi mere pessimister end optimister?

Tør du selv tro på det du håber, og håbe på det du tror på? Det kræver vedvarende opmærksomhed. Desværre der er mange pessimister der overvejende retter fokus på at finde argumenter for at der ikke kommer noget godt ud af tro og håb. Hvis vi optimister ikke passer på og er opmærksomme, kan vi let blive overfaldet af pessimisterne. Vi kan risikere at de trækker os væk fra vores optimistiske fokus. Piet Hein så denne risiko for længe siden og citerede således om ‘Troen og håbet’:

>> Pessimisterne er dog de reneste tåber – de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej, de optimister, som livet beror på er dem, som tør håbe på noget, de tror på. <<

Piet Hein

Under en samtale om pessimister hørte jeg én person citere et lidt groft og ikke særlig appetitligt udsagn:

>> Livet er en lang lort, og vi skal tage en bid af den hver dag. <<

Straks gik mit sind automatisk i gang med at finde en positiv vending i retning af optimistisk tro og håb på det bedste. Citatet blev så ændret til:

>> Livet er en lang lækker godbid, og vi skal tage en bid af den hver dag. <<

Pessimisme fremmer ikke ligefrem lykke og velbehag, tværtimod. Det er som gift for vores sind og krop. Det påvirker vores sundhed (læs mere om tanker og sundhed her: Gør dine tanker dig sundere eller dårligere?). At være pessimistisk fremmer dårlige følelser i kroppen. Naturligvis lige bortset fra når to pessimister er enige om noget negativt. Så oplever de sandsynligvis en dejlig enighed, der giver følelse af forståelse og accept, men deres håb bliver ikke mere virkelighed af den grund.

Vil du være med til at fremme optimisme, tro og håb, så øv dig i at vende negative situationer og udsagn til noget optimistisk. Hver gang du oplever en pessimistisk situation, så tænk:

• Hvad kunne det positive være i denne situation?
• Kan jeg virkelig vide, at det helt reelt er så pessimistisk og negativt, som det bliver lagt ud?
• Hvordan kunne dette vendes til noget optimistisk og positivt?
• Hvordan kan jeg acceptere denne kedelige situation uden at lade mig påvirke af den?
• Oplever alle mennesker denne situation som negativ, eller er det kun pessimisterne?

Hvis du gør dette til en del af din hverdag, vil dit sind – præcis som mit sind gjorde det med ovenstående udsagn - automatisk søge mere og mere efter det optimistiske og positive i enhver situation. Langsomt og sikkert vil du opleve livet på en mere optimistisk måde.

>> Tro på det du håber – håb på det du tror på. <<

Afhængighed er en stigende udfordring. En udfordring der ikke kun er i forhold til farlige rusmidler, overforbrug af mad og stimulanser. Men også i forhold til status, socialt samvær og trang til hele tiden at være i gang.

Afhængighed kommer ofte snigende uden at vi bemærker det. Pludselig sidder vi i saksen, og er blevet afhængige af noget der i bund og grund er et udtryk for et udækket behov. Et behov som vi ikke lytter til, men i stedet - mere eller mindre bevidst - vælger at drukne og ligge låg på i den gode tro, at vi får det bedre. Det gør vi kun kortvarig. Så har vi igen har brug for at dyrke afhængigheden og behov for at drukne og ligge låg på vores inderste behov. Afhængigheden vender tilbage igen og igen. Det gør den så længe vi ikke lytter til, hvad vi virkelig har brug for og får dækket dette behov.

>>Afhængighed er som at dække en stinkende lort til med sirup. På et eller andet tidspunkt løber siruppen af lorten og stanken dukker atter frem.<<

At være afhængig har sin pris. Den kan koste os vores job, venner og familie, helbred og i værre tilfælde også vores liv. Noget som de fleste af os ikke tænker så meget på i det øjeblik vi begynder at tage de første skridt ind i en afhængighed. Når vi etablerer afhængigheder for at holde et udækket behov nede – så vi ikke mærker de kedelige og ubehagelige følelser det udækkede behov kan udløse – tror vi ofte, at afhængigheden giver vedvarende glæde og velbehag. Det gør den stor set aldrig! Den giver måske kortvarigt glæde og velbehag, men aldrig vedvarende (Læs mere om vedvarende glæde og velbehag i artiklen “Dyrker du vedvarende glæde og tilfredshed?” - publiceres inden for de kommende uger).

Det dræner for os ikke at lytte til vores virkelige behov, og det er krævende at holde dem nede til fordel for noget der kun giver en kortvarig positiv effekt. Dels fordi det slider på vores sind og krop, og dels vi langsomt og sikkert slukker vores energi og lyst til livet. Når vi dækker vores behov med rusmidler, mad, shopping, sex mm. oplever vi måske en øjeblikkelig tilfredshed. Desværre går der ikke lang tid før vi atter har behov for et nyt skud.

Grundlæggende har vi ikke brug for rusmidler, overforbrug af mad, stimulanser, en bestemt status, masser af socialt samvær eller for at være i gang hele tiden. Vi har ofte brug for noget mere overordnet som kærlighed, omsorg, at føle os værdifulde, glæde, mening og lignende. Sisse overordnede behov bliver kun kortvarigt dækket af øjeblikkelige tilfredsstillende handlinger uden fokus på det vi virkelig har behov for.

Prøv at tænke på noget du gentager i den tro, at du bliver mere glad og tilfreds for bagefter at erfare, at du ikke blev det. Det kan være at du eksempelvis spiser, drikker, fester, shopper, misbrug af stoffer. Sker dette for dig, dækker du ikke dit reelle behov, men en forklædning af dit virkelige behov - et forfalsket behov. Her kan du med fordel søge efter dit reelle behov. For at komme forbi afhængigheden og mere i kontakt med dit inderste kan du spørge dig selv om(spørgsmålene er vilkårlige):

• Hvad er det jeg i virkeligheden har behov for lige nu?
• Hvilket dybere behov i mig prøver at blive set?
• Hvad er til mit eget bedste i stedet for det jeg gør nu?
• Hvad er det som jeg endnu ikke har været klar til at vide om mig selv før nu?
• Hvis jeg vidste hvad mit virkelige behov var, hvad ville det så være?

Dine svar kommer sjældent med det samme. Dit inderste dig skal sandsynligvis bruge noget tid på at finde svarene (specielt når du som her spørger til kernen af dig selv). Men spørg af og til – og gerne med forskellige spørgsmål – og arbejd dig langsomt nærmere dig selv – lær langsomt dig selv bedre at kende.

Jo flere af dine forfalsket behov du kommer til livs, jo mere glad og tilfreds vil du blive - en glæde og tilfredshed der vil vare ved længere. Du vil også have et mindre behov for at være sammen med dine afhængigheder. Det vil blive lettere at ligge en afhængighed på hylden igen, og risikoen for at havne i et eller andet afhængighedsforhold er samtidig meget mindre. Alt dette er nogle af de mange gevinster og fordele ved at du er mere i kontakt med dine inderste behov og at hvile mere i dig selv.

Gør dig uafhængig af dine afhængigheder og bliv virkelig lykkelig og veltilfreds.

Rigtig mange personer vil ændre vaner. De vil stopper med en dårlig vane eller ændre den til en bedre vaner. De vil lære vaner som giver succes for andre. Men de færreste ændrer rent faktisk deres vaner.
- Artiklen er den femte i en række på seks artikler om Nysgerrighed: En nøgle til succes.

Hvis du kunne ændre dine dårlige vaner til vaner der bringer dig mere af det du ønsker, ville det så ikke være meget bedre end det er nu? Er vi hudløs ærlige, ville det nok være tilfældet for langt de fleste af os. En af de mest oversete nøgler til at få mere succes via vores vaner er, at være nysgerrige omkring de vaner vi har.

Vi er ikke nysgerrige nok med hensyn til hvordan det kan være at vi på et eller andet tidspunkt besluttede os for, at vi nu ville gøre en given adfærd til en vane. Vi kan med fordel være nysgerrige med hensyn til:

• Hvordan det kan være at jeg har denne vane?
• Hvilke behov er det i virkeligheden vanen dækker hos mig?
• Hvad beskytter vanen mig mod?
• Hvad ville være det værste der kunne ske, hvis jeg gjorde noget andet?
• Hvad kunne jeg gøre der er sjovere og bedre?

>>Vaner udgør op mod halvdelen af årsagen til at vi ikke når vores mål.<<

Citat: Torben Vise

Vi kan ændre vaner med viljestyrke og vedholdenhed. Det er vejen til succes for nogle. Desværre er der mange af os der må opgive “kampen” i det lange løb. Dels fordi det ofte er svært at holde sig fra det ved ikke må, og dels fordi vi ikke erstatter den gamle vane med en ny og bedre.

At stille spørgsmål til vanen, åbner op for afklaring og indsigt. Vi lærer os selv bedre at kende, og kan bruge dette kendskab kan vi bruge til ikke at falde tilbage. Lad os tage et eksempel:

Forestil dig en person der har en dårlig spisevane. En spisevane vedkommende gerne vil af med. Vedkommende kunne selvfølgelig bare lukke munden og så er den en vinkel. Men de fleste der prøver denne metode, oplever at deres indre higer efter det de ikke må spise. Vedkommende kunne i stedet for spørge ind til vanen, og søge afklaring og indsigt: 

Spørgsmål: Hvordan kan det være at jeg har denne vane?
Svar: Jeg oplever en form for trøst når jeg spiser.

Spørgsmål: Hvilke behov er det i virkeligheden vanen dækker hos mig?
Svar: Fordi jeg føler mig ensom og den følelse forsvinder når jeg spiser.

Spørgsmål: Hvad beskytter vanen mig mod?
Svar: At acceptere min ensomhed og må gøre noget ved det.

Spørgsmål: Hvad ville være det værste der kunne ske, hvis jeg gjorde noget andet?
Svar: At jeg må gøre noget andet for at dække mit behov for ikke at føle mig ensom.

Spørgsmål: Hvad kunne jeg gøre der er sjovere og bedre, og som samtidig dækker mit behov for ikke at føle mig ensom?
Svar: (Find selv på forslag til dette).

Note: Du kan frit bruge andre spørgsmål. Det vigtige er, at de gør dig mere bevidst om din vane og at de bringer dig nærmere en bedre løsning.

Når vi har fundet en løsning der på en bedre måde erstatter den gamle vane, er det lettere at forsætte med den nye løsning – fordi den er sjovere og bedre!

Når vi spørger ind til vores vaner, kommer svarene ikke altid med det samme. Det er faktisk mere undtagelsen end reglen. Svarene kommer ofte senere – og af og til når du mindst venter det. Så stil dig selv et afklarende spørgsmål (stil det gerne flere gange) og vent så på svaret.

Du har sikker oplevet at du ikke kan komme i tanke et navn. Pludselig, længe efter at du forsøgte at fremkalde navnet, dukker det op samtidig med at du er i gang med noget halt andet. Dit indre arbejder videre med at finde svar på dit spørgsmål selv når du ikke tænker på det. Så hav tillid til at det kommer når det er parat til at dukke frem i din bevidsthed.

Dem der får succes med deres vaner, er dem der bliver ved med at tune deres dårlige vaner til bedre, og du vil opleve at jo oftere du ændrer vaner, jo lettere bliver det.

Du kan læse mere om vaner her: Snyd dine vaner og få bedre resultater og Ændrer vaner effektivt med mentale øvelser

Vent ikke til livet tvinger dig til nye vaner. Gør noget inden

Ny hjemmeside sætter fokus på job og handicap. Fokus på succeshistorier, muligheder og en række mennesker med handicap, der er velfungerende med deres job.

Nu kan jobsøgende med handicap få masser af gode råd, inspiration og motivation fra den nye inspirationsbank på www.joboghandicap.dk. Inspirationsbanken er udarbejdet af CABI og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den er delt op i to dele: En del der henvendt til jobsøgende med handicap og en til virksomheder.

>>Under halvdelen af alle danskere med handicap er i beskæftigelse, mens det gælder for næsten 80 procent af den øvrige befolkning. Derfor skal en ny hjemmeside med masser af videoeksempler og en Facebook-kampagne nu give ny inspiration til, at virksomheder og jobsøgende med handicap kan finde sammen.<<

Citeret fra CABIs´ (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) pressemeddelelse den 2. maj 2011